TilbudOnline logo Tilbudsaviser: 254
BLIV GRATIS MEDLEM
Email:         Adgangskode (glemt ?)  

Kinesisk kylling i wok med svampe

Opskrifter -> Hovedretter -> Kinesisk kylling i wok med svampe

Fremgangsmåde:

Skær kødet i strimler. Skræl ingefæren og hak den fint. Pil hvidløgsfeddet og pres det. Bland ingredienserne til marinaden og vend kødet i den. Stil det i køleskabet i ca. 30 minutter.

Læg svampene i lunkent vand en halv times tid. Lad dem dryppe af og fjern de hårde stilke. Skær svampene i mindre stykker.

Skold og smut mandlerne. Skær den rensede peberfrugt i strimler. Rens porren og snit den fint.

Steg kødet i olie i en wok over kraftig varme. Tag det op og hold det varmt.

Svits mandler, derefter porren og til sidst peberfrugt og svampe i woken. Tag det op af woken.

Kog woken af med bouillon og sherry – eller vin. Jævn saucen med maizena rørt ud i vand.

Kom kød, grønsager og mandler tilbage i woken – og server.

Tips:

Server retten med ris eller ægnudler. Grønsagerne kan varieres med fx. forårsløg, bønnespirer, bambusskud eller champignon. En finthakket chili kan tilsættes marinaden.

Kommentarer